Det pædagogiske tankesæt

Kompetenceudvikling af medarbejderne er den helt centrale faktor i Projekt Uddannelsesløft. Medarbejdernes kompetencer udvikles gennem uddannelse, samarbejde, vidensdeling og praksisafprøvning med henblik på at implementere metoder der ’virker’ og udvikle nye.
Kompetenceudviklingsforløbet vil centrere sig om inkluderende læringsmiljøer og udvikle pædagogiske metoder og praksisformer som tilgodeser alle elever og deres mulige fremtidsperspektiver i almenundervisningen.

Indholdet af kompetenceforløbet udvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. For den enkelte medarbejder vil kompetenceudviklingen bestå af et 60 timers uddannelsesforløb det første år og et 30 timers studiegruppeforløb det følgende år. Det er tanken at uddannelsesforløbet vil tage afsæt i læreres og vejlederes konkrete elevgrupper, fag og opgaver. Især i studiegruppeforløbet vil der med udgangspunkt i kursusindholdet og hverdagens opgaver blive arbejdet med udvikling og udveksling af undervisnings – og vejledningsforløb på tværs af uddannelsesregi.

 

Kompetenceudvikling – 60 timers uddannelsesforløb

      
- Ungdomspædagogik og inkluderende læringsmiljøer:

  • Afdække de ekskluderende faktorer som lærere (ubevidst) udspiller.
  • Redskaber i kulturmødet i en flerkulturel uddannelsesinstitution.
  • Inkluderende kommunikation og pædagogik.
  • Udvikle metoder til at anerkende, afdække og udnytte elevernes forskellighed (fagligt, sprogligt, socialt og kulturelt).
  • Anerkendende og flerkulturel pædagogik.
  • Udvikle metoder til at fremme den enkeltes motivation – med øje for den store individuelle mangfoldighed.
  • Udvikle metoder til at sikre den enkeltes trivsel indenfor fællesskabets rammer.
  • Inddragelse af forældre.

- Dansk som andetsprog som dimension i fagundervisningen:

  • Udvikle pædagogiske metoder og praksisformer som tilgodeser alle elever og deres mulige fremtidsperspektiver i almenundervisningen.
  • Udvikle metoder til at arbejde med den sproglige dimension som et integreret element i alle fag samt i vejledningen.
  • Identifikation af og arbejde med de sproglige registre i fagomrÃ¥derne.
  • Funktionel lingvistik, genrepædagogik.
  • Faglig læsning pÃ¥ andetsprog, sprogbaseret læse- og skrivepædagogik.

 

Kompetenceudvikling – 30 timers studiegruppeforløb

De 30 timers studiegruppe tager udgangspunkt i kursusindhold og hverdagen
      

- Pædagogiske og akademiske projektmedarbejdere tilrettelægger udveksling af:

  • Undervisnings- og vejledningsforløb.
  • Metoder.
  • Materialer.

     
- For medarbejdere på tværs af uddannelsesregi:

  • Faggrupper: humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk/musiske fagomrÃ¥der samt vejledning. 
  • Teamopdeling: grundskoler, erhvervsskoler og gymnasieskoler.